Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og har været brugt i flere tusinde år til at genskabe kroppens naturlige balance.
Jeg er i gang med en 3-årig Akupunktur-uddannelse ved World’s Medicine og er færdiguddannet i november 2025.
Indtil jeg er færdiguddannet som akupunktør, giver jeg akupunkturbehandlinger til en nedsat pris, så jeg på den måde kan få trænet og udviklet mine færdigheder indenfor akupunkturfaget.
Allerede her i slutningen af 2024 har jeg opnået en stor viden indenfor akupunktur, og jeg sætter en ære i at hjælpe mine klienter med behandlinger inden for både akupunkturen og zoneterapien.
En kombination af de to holistiske behandlingsformer er også en mulighed, da det er muligt at benytte øreakupunktur, som er utroligt effektiv i forhold til at afhjælpe smerter i kroppen og endda hjælper umiddelbart efter, at nålene er sat i.
Hos mig er tryghed og en dybdegående samtale inden behandling med akupunktur såvel som zoneterapi vigtige elementer. Jeg tager mig god tid til at forstå dig og dine udfordringer, så min behandling bliver tilpasset dine behov.
Jeg anvender silikonebeklædte nåle, der sikrer et mere skånsomt indstik og mindsker eventuelt ubehag sammenlignet med traditionelle nåle.
Nålenes placering genskaber kroppens balance og aktiverer de selvhelbredende kræfter. Jeg fokuserer på at finde årsagen til problematikken, så behandlingen arbejder indefra og ud. Derfor vil du kunne opleve, at jeg indsætter nålene i andre områder end i det område, hvor du oplever smerte – som for eksempel en skulder.
Flere klienter oplever en træthed lige efter, at nålene er sat i. Denne træthed er kroppens reaktion på, at nålene arbejder godt med kroppens ubalance og har sat skub i de energier, som genskaber kroppens balance.
Når du har fået nålene i, så tjekker jeg muskulatur i både nakke og kæbe og foretager en afspændende behandling, hvis der er spændt i området.
Behandlingen med akupunktur varer ca. 1 time, og jeg går ud af rummet, så du kan ligge afslappet og lytte til rolig musik, mens nålene arbejder i kroppen.
Ligesom så mange andre former for behandlinger af kroppen, så er akupunkturen ikke et quick fix, så du må forvente at skulle have flere behandlinger med akupunktur, hvis du ønsker at opnå den ønskede effekt.
Det er individuelt hvor mange akupunkturbehandlinger, der skal til, alt efter hvilken problematik den enkelte klient har.
Akupunktur kan have positiv effekt på:
- Smerter og muskelspændinger, herunder kæbespændinger
- Fordøjelsesproblemer
- Hovedpine og migræne
- Søvnproblemer
- Stress og uro
- Immunsystemet
Med TCM Akupunktur arbejder jeg med hele dig for at skabe en dybere og mere varig bedring af de problemer, som du ønsker løst ved hjælp af mine behandlinger.
Og mit mål for hver enkelt klient er altid, at vedkommende skal opnå større livskvalitet. Så giv dig selv muligheden for dette ved at få reduceret smerter og stress i kroppen med akupunktur og zoneterapi – enten hver for sig eller i en kombineret behandling.

